Familie yoga ferie

Vejen mod en familie i balance, harmoni og overskud


En dybere familieform


Familie Yoga Ferie 2021

Ribe Camping uge 28
Sanddobberne Camping uge 30

Hvorfor familie yoga ferie

Det liv vi lever i dag, er et liv i konstant bevægelse

Vi har gøremål, opgaver og logistik der skal gå op i en højere enhed, sammen med alt det praktiske i livet, hjemmet og i familien

Vi er ofte i konstant bevægelse, fra et sted til et andet. Fra en opgave til en anden. Selv når vi sidder ned, er vi et andet sted

Vi er så optaget i vores hoved, at vi glemmer forbindelsen til kroppen

Vi har blot også glemt, at den indre ro, klarhed, og afspændthed opstår, når vi er i kroppen

Ved konstant at være i gøren og i hovedet, mister vi jordforbindelsen, og evnen til at stå stærkt i os selv og være med os selv

Vi forveksler det at opnå noget, at nå noget, med det som er det vigtigste i livet, og vi glemmer forbindelsen til os selv

Der hvor det skaber den største kløft, er ikke nødvendigvis at vi selv ubevidst er lullet ind i den livsform, men at det er dét vi giver videre til vores børn

De kommer hertil i en rå, sanselig, væren, og blot suger livet til sig. Med tiden lærer de af os voksne. Uanset hvad vi fortæller dem, lærer de af det vi gør

Lever vi, uden at stoppe op og smage på livet, at drikke af livet og dele livets visdom med hinanden? Så er det det vi giver videre

Langsomt lulles børnene ind i spindet af gøremål, krav, ambitioner, opgaver og den stadigt voksende afstand til kroppen

Hvor er pauserne?

Hvor er rummet til blot at være? Til at få afløb for ophobede følelser og tanker, for spændthed og fastlåsthed i krop, sind og psyke?

Vi må selv gå og vise vejen for vores børn

Vi må lære at finde vejen tilbage til kroppen, til visdommen, til roen og fundamentet, for at kunne vise dem hvordan de kan finde ind til deres egen indre ro

Gennem kontakten til kroppen, finder vi ind til tilliden til os selv, selvværd, styrke, drivkraft, passion og livsglæde

Lad os gå vejen sammen

 

Fællesskabet og yogaen

Som en rød tråd i Familie Yoga Ferien  er yogaen grundstenen, mens fællesskabet er et ligeså vigtigt element

Fællesskabet bindes sammen og løftes af fællesspisninger, fælles arrangementer og ture.  Eller blot leg, dialog og hygge. Elementer som styrker og udvikler båndet til os selv og hinanden i familien og på tværs af familier

Som familie er vi selv placeret midt i ´campen´ for at indgå og dele, på lige vilkår med alle de deltagende

Om man kun vil yogaen, fællesskabet eller begge tilvælger man selv enkeltvis. Alle dele er lige fint

Yoga undervisningen

Voksenyoga og familieyoga er enormt forskelligt

Voksenyoga arbejder dybt i organismen fra start

Børne- og familie yoga vækker forbindelsen til yogaens fundament som er forankring i øjeblikket, gennem sansning og nærvær

Voksenyoga er et fast element, dagligt på Familie Yoga Ferien 

Det er her den enkelte voksne bliver opladet, aflader, styrket og afspændt indefra, i et rum kun for dem

Yoga undervisningen tilpasses den enkelte, og alle kan deltage. Uanset om man er erfaren, eller aldrig har prøvet yoga før

Når vi præsenteres for yoga, kan yoga sproget og bevægelserne virke enormt fremmede. Utilpashed kan også forekomme flygtigt, da yoga er en system som udrenser, afgifter og afbalancerer krop, sind og psyke

Blot vid at det ændrer sig over tid, når systemet begynder at genkende yogaens egenskaber og effekt

 

Gennem børne- og familieyoga sås masser af kim til indre opmærksomhed, fokus på indre ro, kropsbevidsthed, afspænding og ro, og børnene absorberer naturligt alt det som nærer dem som mennesker

 

Hvad tager I med fra Familie Yoga Ferien

  • I vil lære hvordan I selv finder tilbage til kroppen
  • I vil lære hvordan I afspænder nervesystemet og finder ro og klarhed
  • I vil få inspiration og redskaber til at hjælpe jeres børn til at finde ind til deres egen, indre ro
  • I vil være opløftet, groundet og næret i krop, sind og psyke
  • I vil gå fra ferien med en større kropsbevidsthed, dybere ro i dig og i familien
  • I vil have masser af gode, nærende oplevelser med i jer selv, hinanden, relationerne og  fællesskabet 

Hvad er yoga

Yoga er et ældgammelt udviklet træningssystem

Yoga skaber bevidsthed i kroppen og i sindet og følelseslivet

Kroppen genopbygges og udrenses i organer, væv, cellerne og samtlige forbindelser i organismen styrkes

gennem yoga lærer vi over tid, at slippe indre fysiske, psykiske og mentale spændinger

Vi opnår en større indre frihed, som viser sig gennem større ro, mere klarhed og overblik, tydeligere forbindelse til det i livet som giver mest mening for os, og som giver os den største passion og livsglæde

yoga er dermed langt fra blot fysiske stillinger og træning, men en kompleks form som viser vej mod indre udvikling og afvikling, og mod balance og harmoni i krop, sind og psyke

 

 

 

Nada øreakupunktur

Sammen med yogaen, er nada øreakupunktur et gennemgående element i Familie Yoga Ferien

Nada er en blid, men dyb måde at hjælpe systemet tilbage mod balance, og et fantastisk supplement til yogaens og konceptet som helhed

Nada stimulerer specifikke akupressur punkter og afbalancerer energien i kroppen og i psyken, og skaber tydeligere ro, søvn og overskud

Vi har mange gode erfaringer med nada, og anvender selv flittigt nada i familien og hos børnene

 

NADA kan bl.a. bruges i forbindelse med:

Angst, stress, søvnløshed, afhængighed, psykiatriske syptomer, personlig udvikling, eksamens angst, tankespind, tigerspring,indre uro, tyrker virkning af anden primær behandlingsform

Se mere info om NADA her: www.nada-danmark.dk

 

Nadabehandling

NADA består af 5 akupunkturnåle i hvert øre

Nålene placeres og sidder i ørene i 45min for bedst effekt

For størst effekt anbefales at klienten sidder afslappet og uden telefon eller andre enheder

Alkohol frarådes under behandling

Er du ikke til nåle kan du få nada ørekugler

anvendes også med god effekt hos babyer og børn

Børn over 7år må gerne få nada øreakupunktur

nada ørekugler placeres og kan sidde i ørene så længe det ønskes

tages ud ved evt ubehag

Konceptet

Familie Yoga Ferie er et helt nyt dansk koncept, startende i sommeren 2020

Et familiekoncept, skabt af Sara og Thomas, ud fra et dybt oprigtigt ønske om mere nærvær, fællesskab, med yogaen som fundament -. Alt sammen koblet sammen i en fantastisk ferieform

Ferien afholdes på forskellige danske campingpladser –  der er mulighed for at komme i telt, vogn eller bo i hytte

Ved at koble konceptet op på en familie ferie, finder familien både tiden til traditionel ferie, kombineret med den dybe afspænding, træning af krop, sin og psyke, bundet sammen af et fantastisk fællesskab og rum til blot at være, udfolde sig og dele

Efter den allerførste afholdte Ferie i sommeren 2020, er der evalueret, tilpasset og fornyet til de kommende Familie Yoga Ferier

Grundstenen i ferieformen er yogaen, med voksenyoga hver dag og familieyoga, nada, sanseoplevelser, fællesaktiviteter, spisning og fællesskab som kompasset

 

Selvom Familie Yoga Ferien lægger op til at være afsted som familie, kan man sagtens tage afsted som enkeltperson, par eller veninder og deltage i elementer af ferien

Buy now